Coffee Beanies Talk

Hvorfor er Coffee Beanies til?

Ud af fattigdom

Nogle gange skal der ikke så meget til for at ruske op i fattigdomsfælden. Vi har skabt et produkt, som gør det nemt for dig at gøre en forskel.

Hver gang du køber et af vores lækre uld-produkter, sikrer du nemlig overlevelsen for en hårdtarbejdende afrikansk familie, der forsøger at forsørge sig som kaffebønder. Men i nogle af verdens fattigste lande med de hårdeste vilkår er det en benhård kamp, som kræver vores hjælp.

Fra nødhjælp til selvhjælp

Coffee Beanies hylder princippet om work as the solution. I stedet for nødhjælp, skal vi udruste til selvhjælp.

Derfor træner vi kvindelige afrikanske kaffebønder til at håndstrikke bæredygtige uldhuer i høj kvalitet. For at sikre en langsigtet indkomst for strikkerne, har vi teamet op med dygtige designere, så vi kan tilbyde danskere slow-fashion huer og strik med lang levetid.

Bæredygtig garnkvalitet

Vi benytter merino- og alpacauld i høj kvalitet og kvalitetstjekker alle huer, før de sendes afsted til dig. Uldet er bionedbrydeligt og den lille andel polyamid er recycled. 

Materialerne er nøje udvalgt med øje for CO2-neutral fremtid i tankerne. Vi er et slowfashion brand: højere kvalitet, tidsløse designs og mindre produktion.

Vi håber på at kunne inspirere spirende nye producenter i Afrika til at basere deres fremtid på bæredygtige principper og springe forureningsæraen over.

Vi elsker strik, lighed og bæredygtighed

Vi er til for at give afrikanske kvinder nye muligheder for et værdigt liv. Det gør vi ved at uddanne dem til at håndstrikke lækre produkter, som vi kan sælge i Norden. Vi giver dem alt, hvad de har brug for: oplæring, materialer og en sikker indtægt.

Mød Aimee Kjær Kofoed

Historien om Coffee Beanies starter hos vores grundlægger, Aimee Kjær Kofoed. Dette er hendes historie.

Det hele startede på en familietur til Afrika og mødet med en flok fantastiske kvinder.

Tænk, hvis vi lod os drive af et “WHY”. ”The why” blev rampen for Coffee Beanies, da vores familie rejste rundt i Burundi og Rwanda i 2018. At vi er heldige, og de er uheldige. Vi mødte forskellige kvindegrupper, som jeg faldt i snak med. En af grupperne kunne strikke, og så tog ideen form. Why not! Strik lige dér midt på Ækvator.

Mandatet fra burunderne lød sådan her: “Vi kan identificere de mest nødlidende kvinder. Vi kan samle dem og træne dem – men vi har ingen chancer for at markedsføre eller for at sælge”.

Fra det sekund tænkte jeg ikke længere med hjernen.​ Og heldigvis er vi flere, der drives af samme WHY. Frivillige med hver deres tid og talent. Det er ikke så vigtigt, hvad vi kan. Det vigtigste er, hvorfor vi er med. Og vores mandat er krystalklart. Vi skal markedsføre og sælge.

"Vi, der er med i projektet, kan nu sende vores børn i skole og købe skoleuniform og skolematerialer til dem."