Skip to main content

Manifest

Etik for strikkerne

Menneskesyn

Vi tror på det bedste i mennesket. Vi vil til enhver tid anstrenge os til det yderste for at tale til det værdige i ethvert menneske. Vi vil tale den enkeltes potentiale frem, og tro på hende, når hun selv tvivler.

Vi tilbyder strikkerne ”work as the solution”. Vil giver hende pinde, træning og højkvalitetsuld som vestlige kunder er parat til at købe. Strikkeren skal ikke have penge op af lommen – til gengæld køber vi alt, hvad hun strikker så snart hendes produkter møder en salgbar kvalitet. Vi sætter ikke loft for minimum eller maximum. Og vi fornemmer stærkt, at srikkerne er vilde med den frihed til selvbestemmelse. Vi oplever, at der er stor forskel på hvor meget de individuelle strikkere producerer og i hvilke perioder, de vælger at give den gas.

Vi forpligter os til at aflønne til levelønninger og ikke kun til minimumslønninger. Vi søger at være det supplement, som kaffebønderne i Burundi sukker efter. Nogle strikkere vælger at gå på fuld tid mens andre vælger at strikke i de huller de har ind imellem markarbejdet og børnepasning af verdens største børneflokke. Vi giver dem fuldstændig frihed til selv at vælge mellem at strikke hjemme eller sammen med andre strikkere.

Vi tilbyder løbende strikkerne nye kompetencer. Således har de nu lært at hækle og farve garn. På sigt kunne det være en drøm, at de selv kunne begynde at producere uld og lave anden produktion lokalt.

Etik for strikkerne

Værdighed

Vi i Coffee Beanies forpligter os til at bruge alle chancer fra vores privilegerede ståsted til at give stemmer til de kvinder, som nu er blevet vores venner og som ikke selv har nogen andre chancer fordi de er gemt og glemt. Derfor kalder vi også vores huer for ”huernes Askepot”. Strikkegrupperne lever i kaffebjergene i Burundi som huser det fattigste og mest ulykkelige folk i verden (iflg. Verdensbanken, 2020).

Socialøkonomisk mindset

Inspireret af erhvervsstyrelsens manual for socialøkonomiske virksomheder: Registrering som registreret socialøkonomisk virksomhed | erhvervsstyrelsen.dk

Vi er uafhængige af det offentlige. Men derudover er vi inddragende og ansvarlige i vores virke:

Forretningsstrategien går i sin enkelhed ud på at skabe arbejde til mennesker i kaffebjergene i verdens fattigste land, Burundi. Strikkeprodukterne er attraktive for den skandinaviske forbruger, så regionen kan få kunder dér, hvor købekraften er.

I året fra juni 2021 til juni 2022 har strikketræner Lise været udsendt og bosat i kaffebjergene hos den lokale leder af strikkerne, Anne Marie.

Coffee Beanies ejer, Aimee besøger i efteråret 2022 strikkegrupperne i følgeskab med landekoordinatoren Jean Marie Bukeyneza.

Vores to salgsagenter for hhv. Sjælland og Jylland skal med på rejsen, så de med egne øjne kan se hvordan vi gør, og hvem vi hjælper. Endeligt har vi inviteret to influenter med, så historien kan nå bredt ud og understøtte kendskabet til den situation, burunderne befinder sig i.

Produktionen i Burundi foregår uden maskiner idet vi håndstrikker alle vores produkter. Der findes 5 grupper og der er to nye i pipeline. De lokale står selv for at organisere træningen af nye grupper. Coffee Beanies finansierer materialerne og løn til trænerne.

…. og grønt mindset

Vores garn er grønt idet 82% er bionedbrydeligt uld og 18% er recycled polyamid. Vi bruger ingen maskiner i hue-produktionen, og vi træner kvinderne til at tænke i miljøbevidst produktion, så de kan få lagt sunde spor for en forhåbentlig blomstrende industri.

Vores plan er at fragte over sø frem for at flyve så snart den globale fragtsituation igen har stabiliseret sig oven på corona og krig.

Vi har ingen restprodukter. De ting vi ikke får solgt, bliver trevlet op af frivillige i DK.

Social håndtering af overskud

Efter fire års opbygning indikerer preorder-salget, at der vil komme et mindre overskud i regnskabsåret 22/23. Det vil blive tilbageført som reinvesteringer i form af nye pinde til eksisterende strikkere og træning og organisering af tilstødende strikkegrupper.

Vi sigter på re-investering år efter år bliver højere i takt med at salgsvolumet vokser og produktionsomkostningerne falder som følge af stordriftsfordele.